Artikelindeks
Alger
Grøn Støvalge (GDA)
Cyano bacteria (BGA) (Oscillatoria)
Staghorn alge
Grøn skægalge (GBA)
Penselalge (BBA)
Diatom - Brunalge
Grøn svævealge - Greenwater
Årsag, historie og kur!
Grøn Pletalge (GSA)
Rhizoclonium
Cladophora sp.
Thorea ramosissima (Thoreaceae).
Tips & Tricks til Alger
Alle sider

 

Læs denne meddelelse inden du fortsætter i artiklen...


Denne artikel, er outdated ....
Fremover opdateres den på dette link  

http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

 


 

Hvorfor kommer de og hvordan kommer man af med dem?


Den følgende omtale af alger, står helt for egen regning og er baseret på egne erfaringer og eksperimenter, der alle er foretaget  i forbindelse med planteakvarier, eller om man vil selskabsakvarier.

Den omtale, der er i denne artikel omkring alger, er udelukkende gældende for akvarier indeholdende planter. Planteløse akvarier og en bekæmpelse af alger der, vil ikke blive omtalt her.

Min erfaring er, at de ting der bliver nævnt her, virker og er sande i forbindelse med plante og/eller selskabsakvariet!

I vil også støde på en lidt kontroversiel holdning/forklaring på det med algerne. I forhold til andre sider der omtaler alger, er de ofte  beskrevet meget detaljeret i punktvise opstillinger, hvilke ting man skal kontrollere.
Meget af det, må jeg indrømme, opfatter jeg mere som "gætteri" på hvad der kan være årsagen og ligeledes hvad der kan forbedres, uden dog at skulle nedgøre det på nogen måde. Men for mig, er det helt unødvendigt, da det efter min erfaring. er de samme omtalte 5 parametre der skal afpasses i forhold til langt de fleste af algerne, og er de det, vil man ikke opleve alger af betydning..
Her er der også en forklaring på, hvad det er der giver algerne, altså får dem til at optræde...
Helt kort, så er det næringsmangler, og faktisk udelukkende næringsmangler i kraft af manglende makro gødning, denne mangel gør, at planterne lækker kulhydrat, kulstof, carbohydrat, glucose. ja, kært barn har mange navne, men uanset hvad det benævnes, så er det sukkerstoffer, som trænger ud eller nærmest bliver pumpet ud af planternes blade og som derved er årsag til algerne. Disse kulhydrater, kan også lække fra rødder, og for den sags skyld sten, som også kan indeholde kulstoffer.
Processen er ofte en hel del selvforstærkende, idet de lækkende kulhydrater, også tiltrækker diverse mikroorganismer, der ligeledes nyder godt af den kulhydrat der lækkes.
Foregår processen f.eks. i overfladen, kan man ligefrem komme til at opleve en hel "algegrød" iblandet diverse mikroorganismer, men mere om det i det efterfølgende, nu er i så ligesom ført lidt ind i problematikken...

Det med algerne, kan i det hele taget virke noget uoverskueligt, men får man sig først sat ind i problematik, årsag osv., så vil det virke ret logisk det som foregår.

hydrodictyon reticulatum (vandnet) 
Først en alge der ikke normalt ses i akvariet, for at vise, at
der også findes smukke og interessante alger. Alt hvad der
omhandler alger behøver ikke udelukkende dreje sig om
bekæmpelse, men flot er denne alge i sin struktur og
bestemt interessant. Hvem ved, måske den kan blive et
hit i akvariet.

Her kan du se en liste over Ferskvandsalger normalt forekommende i Danmark.
og en liste over alger i landet generelt.

Først et sæt regler der skal være på plads for at akvariet fungerer perfekt !

Det er sådan, at skruer man op for én parameter, skal de andre også skrues op og tilsvarende skruer man ned for én, skal de andre også skrues ned, altså skal disse punkter afstemmes efter hinanden, er de ikke det, er det mindste der kan ske, at man forbruger en af delene uhensigtsmæssigt og derved bruger en del penge på f.eks. strøm helt unødvendigt og i værste fald går det hen og giver alger, hvilket vil ske i de fleste tilfælde......

De 5 parametre er:
1. Lys
2. Gødning
3. Co2
4. Temperatur
5. Cirkulation

1. Lys.
Lys er plantens energi og det er helt bestemmende for hvor hurtigt planten kan vokse og omsætte de stoffer den suger til sig og hvis lyset/energitilførslen øges, skærper det kravet til næste punkt 2, 3 og 4 osv., som er gødning, co2 og temperatur......
Ligeledes hvis lyset dæmpes, reducerer det tilsvarende behovet for tilførsel af de øvrige punkter, altså kort og godt skruer man op et sted, skal der også skrues op for øvrige parametre, skruer man ned, skal øvrige parametre også skrues ned

2. Gødning (incl. makro, mikro og bundlagsgødning)
Dette skal simpelthen være tilstede, især ved højt lys, som beskrevet. Er det ikke det, så sker der det at planten ikke får nok af de forskellige stoffer til at opbygge nyt væv og for at de forskellige stoffer planten selv danner og bruger internt kan fungere, som f.eks. enzymer og den slags ting. Det er faktisk ekstremt komplicerede processer en plante er istand til at stå der og foretage i det stille....

3. Co2 eller anden form for kulstof f.eks. carbo produkterne.
Dette kulstof er en af plantens vigtigste byggesten og er helt nødvendigt for at den kan fungere, jo mere den forbruger af andre gødningsstoffer jo mere har den også brug for af co2, co2'en bliver spaltet og ilt bliver sendt ned gennem rødderne til bundlaget, hvor det bruges til at nedbryde/omdanne de stoffer planten har brug for herfra og er samtidig med til at give et sundt bundlag, samt mens fotosyntesen forestår så afgiver planten det overskydende ilt til vandfasen... i det øjeblik vandet ikke kan optage mere ilt, vil man se at det simpelthen bobler fra planten, små meget synkrone bobler der stiger mod overfladen eller som sætter sig overalt på bladene.. Co2 niveauet skal holdes omkring de 30 ppm/mg pr. liter, og som anses for at være det optimale behov for plantens fotosyntese. Dette niveau kan kontrolleres med en såkaldt dropchecker/permanent tester, som skifter farve fra blå=for lidt co2, til grøn=optimalt co2(ca. 30 ppm), eller gul= for meget co2(ved anvendelse af Kh4 væske).

4. Temperatur
Hvem kender ikke det med at have en god gang influenza eller forkølelse hvor man ryster og fryser og det næste øjeblik sveder, planterne har det egentlig på samme måde, hvis de ikke har den temperatur, som de trives bedst med, så fungerer dens processer simpelthen ikke som de skal og dermed er næringsoptagelsen sat på lavt niveau, altså hvis temperaturen er for lille i forhold til dens behov. Temperaturen er på en måde bestemmende for plantens "stofskifte"
Så hvis der er højt lys, høj gødning og co2 indhold og temperaturen er lav, er de andre parametre i overflod i forhold hertil og planten kan simpelthen ikke følge med i optagelsen af hverken energi, gødning eller co2 og fotosyntesen vil køre på et ikke optimalt leje!

5. Cirkulation
Cirkulation sikrer samtidig, at både gødning og co2(kulstof) bliver transporteret og fordelt rundt i hele akvariet, så planterne kan optage det de har behov for, som jeg plejer at sige, det er en forbandet nødvendighed, da planterne ikke selv kan gå rundt og hente det de har brug for, så det tjener faktisk en del formål...

Cirkulationen sikrer, som beskrevet, at der ikke er stillestående områder i akvariet, som kun tilgodeser algerne bl.a. trådalger, penselalger, staghorn osv. ja, faktisk de fleste alger elsker stillestående steder i akavariet. Så har man en meget tæt plantemasse eller andet der dæmmer op, så tynd ud... det er også med til at sikre, at både gødning og Co2 bliver fordelt i hele akvariet... iøvrigt er der også andre alger end de nævnte, der ikke bryder sig om den her form for cirkulation, et postulat vil være op mod 95 procent af algerne, der er kun én alge jeg ikke har kunnet få til at gå på retur ved at anvende ovenstående opskrift og den er heldigvis ikke så almindelig i akvarierne endnu.

Er du i tvivl om din cirkulation/flow er tilstrækkelig, så vil man ofte kunne få et indblik i, hvordan flowet er forskellige steder i akvariet, ved f.eks. at binde en stump kunstgarn om en lille sten. Garnet skal være en type der holder sig oprejst i vandet, så bomuld er udelukket da det vil suge vand og klaske sammen mod bunden, men en form for kunststof er fint, det vil stå op i vandet.
Når, du så flytter stenen rundt i akvariet forskellige steder, så vil du meget tydeligt kunne se, om snoren(garnet) bevæger sig, og hvor meget... der behøver ikke være storm, men der skal helst være en bevægelse, det er nok til at der bliver tilført ny næringsstoffer i det pgl. område.
Står snoren helt lodret op i vandet uden nogen faktisk form for bevægelse, så bør man se på, hvordan man kan ændre på flowet... det kan f.eks. være at flytte på filter/pumpes udløb eller flytte en pyntegenstand en smule eller lignende, det er ofte der ikke skal meget til.
Bunden kan være problematisk, men den metode jeg foreskriver herunder,  vil også i stor udstrækning sørge for at der kommer bevægelse i det område.

alt
En god måde at skabe et flow på, kan ses her på skitsen, som kan skabes af 2 pumper/filtre.
Der skabes en form for cirkel-cirkulation der er mere eller mindre selvforstærkende og som i kraft
af den roterende effekt også kalde vortex effekten, vil være med til at trække vandet rundt i
akvariet helt inde fra hjørnerne med rundt i hele akvariet. Der er ikke tale om at der skal skabes
en orkan i akvariet men et langsomt og vedvarende flow er fint. Hele forløbet skal sikre at der
tilføres friskt og gødningsrigt vand til planterne i hele akvariet. På den måde kan der skabes for-
hold der tilgodeser planterne og er dermed også algebegrænsende, da det modgår algedannelse
på selve planten da der på denne måde undgås at der vil optræde næringsmangler hos planten,
Hvis der opstår næringsmangler ikraft af manglende tilførsel af gødningsstoffer, vil planten selv medvirke
til at algerne får gode betingelser, da den i disse tilfælde faktisk uden undtagelse vil lække forskellige
kulhydrater(sukker) og det giver alger med garanti.
(Se denne artikel for yderligere omkring flow, cirkulation osv.)


 

 Grøm støvalge (GDA)
Støvalgen optræder normalt i de fleste akvarier med højt lys, og har den fordel at den ikke sætter sig på planter
men nærmest kun på ruderne, den er forholdsvis nem at fjerne med en algeskraber/magnet og så tjener den
også det formål at det er godt foder til algeædende fisk!

Som nævnt har den grønne støvalge et forløb i et næsten hvert akvarium, men den er også omtalt som en alge der har en bestemt cyklus hvorefter den så af sig selv brænder ud, så det satte jeg mig for at efterprøve. Da "testen" startede var akvariets forrude godt groet til og faktisk helt lukket så man intet kunne se i akvariet, men efter et stykke tid begyndte der at blive åbning i den samlede masse, nu var det så spændende hvordan forløbet ville spænde af.
Her er en smule dokumentation på forløbet.

alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Som det ses på billedet er algen her allerede ved at "krakelere" og er på dette tidspunkt ca. 3 uger gammel.

alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Cirka 14 dage senere, det ses tydeligt at algen går mere og mere i opløsning og der opstår helt "rene" områder.
Algen har en tendens til at blive brunlig og skaller af, nærmest som støv der ligger sig i bunden af akvariet.
Der er envidere dannet en smule Cyano visse steder i forbindelse med støvalgen.

 alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Igen cirka 14 dage senere er algen stadig på retur og er efterhånden mest brunlig at se på, og der er dannet en
temmelig stor mængde støv i bunden af akvariet og Cyano bakterien er nærmest trukket ned i den forreste del af
akvariet op mod forruden.
alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Godt en måned senere og samme dato som billedet er taget blev foretaget et 50% vandskifte og fjernet en del
af det dannede algestøv fra bunden. I hele perioden er akvariet blevet gødet normalt med makro og mikro gødning
samt Easy Carbo ellers er intet foretaget overhovedet, ingen vandskift i den forgangne periode.
Som nævnt andre steder på nettet, forløber denne cyklus altså ikke på 3 uger, men mere noget i retning af
2 måneder. Til gengæld står akvariet helt klart efterfølgende med undtagelse af nogle vandstænk og kalkpletter på frontruden alt
Hvis man har tålmodigheden til at lade denne alge køre sin cyklus igennem, ser det altså ud til at man er den kvit,
skulle der ske tilbagefald, altså tilfælde hvor algen skulle genindfinde sig, vil det blive nævnt her, men indtil videre
er det kun gået en vej, og det er tilbage for algen.....

Som efterskrift skal så tilføjes, at de områder hvor algen ikke har "optrådt" nemt efterfølgende kan blive ramt af
støvalgen, så det er ingen garanti at den forsvinder for altid ved at lade den "brænde ud".

 

 

En anden støvalgetype, som jeg ofte har set på gartneriet, er af en helt anden karakter og beskaffenhed og så hidrører den udelukkende til stillestående vand især i overfladen, ellers har den ikke mulighed for at etablere sig.
Her ses den i overfladen i et akvarium, som netop havde de forhold, en helt stillestående overflade.

overflade stoevalge_resized

Fotoet er taget nede fra, gennem frontrude og op mod overfladen, jeg har ofte denne alge selv i forbindelse med nogle emerse Spiranthes odorata, der står i potter i en skål med en vis vanddybde, der optræder den ofte, så jeg skal forsøge at få et billede af den fra den anden side også, hvor den ligger helt tæt i overfladen og mest af alt ligner et mørkegrønt fløjlstæppe..
Kuren er slet og ret at få etableret noget bevægelse i overfladen, vil man hurtigt af med den kan den skummes af, evt. fjernes ved at ligge køkkenrulle, avispapir eller andet i overfladen og så trække den af...
men en varig måde at holde algen væk på, er cirkulation og atter cirkulation i overfladen, så den er bestemt en af de alger, der skaber de færreste hovedbrud for akvaristen. (Foto er venligst tilsendt af bruger på Akvariesiden.dk).


 Cyano (Oscillatoria)

algeplamase_full
Optræder her i forbindelse med meget tæt plantevækst.
Som man kan se af næste billede, som er taget samme sted efter udtynding af planterne, så der igen skabes et flow
forbi og ingen stillestående vand. Ja, så er den altså væk i løbet af nogle få dage!

algeplamasevaek txt_cpr

Cyano bakteria

Cyano bakteria

Cyano bakterien har jeg mistænkt for, at den kan spille en rolle i forbindelse med andre bakterielle belægninger
især hvis man har en tæt overflade vækst af planter kombineret med en smule "overfladefilm", her vil en mindre
mængde cyano kunne have indflydelse på den videre udvikling/forløb, og som nævnt tidligere, er den helt klart
årsag til at der kan optræde diatom alger i et senere forløb end lige opstarten på et nyt akvarium.

Som tidligere nævnt har jeg haft cyano mistænkt for at være skyld i andre algeforekomster, eller i det mindste
skabe nogle forhold der gør det muligt for især diatomalger at optræde. Dette akvarium er hårdt ramt af begge
typer og derfor blev der sat et forsøg igang med noget ny viden jeg var blevet gjort bekendt med på området,
hvilket fremgår af de efterfølgende billeder..

alt
Her ses et 54 liter akvarium med en pæn samling af både cyano og diatomalger(brunalger) og sådan tog det sig
ud inden forsøget startede d. 10.01.2011
alt
Her er de værste alger skrabet af frontglasset for at man kan se indholdet bogstavelig talt.. ser man godt efter i
nederste højre hjørne er der cyano at se, samt at det hænger rundt om på planterne med masser af diatomalger
samtidigt. Der er tilsat 0,5 gram euflavin, hvilket nærmest gør vandet neongrønt, selvom det ser lidt gulligt ud
på billedet, må det tilskrives mine evner som fotograf Laughing
alt
Som det ses er algerne helt klart aftaget sammen med farven af euflavin og cyanoen er nærmest helt væk på
18 dage. Cyanoen svinder langsomt ind og bliver ind imellem nærmest sortfarvet. Det er muligt at processen
kan fremskyndes ved at tilsætte mere end jeg har gjort.
alt
Et helhedsbillede af akvariet, som det ses er det ved at klare op, farven fra euflavinen er ved at aftage og
planternes ny blade er helt friske og ikke belagt med noget som helst, så det tegner rigtigt godt.
Nu resterer så kun en noget større indsats for at få "støvsuget" diverse alge og planterester op af akvariet samt
et par vandskifte, så vil der formentlig blive et flot akvarie igen.
Se under tips og tricks sidst i artiklen ang. opskriften.

 


 

Staghorn

Staghorn algae_cop_resize

Staghorn algae_cop_a_resize
Staghorn algen er en af de alger, der typisk sætter sig på sårede eller defekte blade og her har den rigtigt gode
forhold, hvis der samtidig er dårlig cirkulation. Her ses den typisk på en Cryptocoryne usteriana, hvor den nyder
godt af lækkende kulhydrat fra det defekte blad.

Staghorn_algae_1


Staghorn_algae_2

Staghorn_algae_3

Staghorn_algae

 


 

Grøn skægalge (GBA)
En rod som er "fint" beklædt med den grønne skægalge, det er helt typisk at rødder der lækker kulstof(kulhydrat),
også er god grobund for alger. En sådan lækkende rod, kombineret med et dårligt flow(cirkulation) i området hvor
roden er placeret, giver algerne ro og tid til at finde et godt rodfæste.
 

Grøn skægalge GBA
Her et par andre eksemplarer af den grønne skægalge, hvis de sidder sådan placeret, er de utvivlsomt langt
flottere end "tvillingebroren" Penselalge. Fundamentalt stiller de samme krav til vækstforholdene og ligeledes,
er det de samme ting der skal til for at komme dem til livs, hvis man vil det!

 




alt
Penselalgen(Rhodochorton), burde vel egentlig kaldes for pestalgen, for når den først er kommet, kan den være ekstremt svær
at komme af med. Alle etablerede alger skal fjernes manuelt uden betingelse og så må forholdene rettes op jf.
det beskrevne, så den får kamp til stregen og svært ved at etablere sig.

Penselalge

 

 


 

 Diatom eller brunalge
Diatom/brunalgerne optræder normalt i nyanlagte akvarier i den første tid. Godt lys og en tilpas temperatur på
ikke under 24oC, så slipper disse alger normalt taget efter nogle få uger.
At man efterfølgende slipper for denne alge, som beskrevet andre steder, får man ligesom den opfattelse at den
ikke efterfølgende kan optræde i akvariet, det er så ikke min erfaring at det forholder sig helt sådan.
Diatom algerne ses ofte som en bieffekt eller kan optræde sammen med f.eks. Cyano bakterien, i disse tilfælde
formerer den sig fint på især blade med stor overflade og kan fuldstændig tæppebelægge sådanne planter.
Den kan nu nemt fjernes ved at gnide bladene med fingrene, men sålænge man har Cyano i udbrud vil den
vedblive at komme igen...

Det er nu konstateret, at netop Diatom algerne er blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur, som værende en af de alger der
lever i symbiose med Cyano bakterien. Så min tidligere antagelse, som beskrevet ovenfor, holder altså stik.
Har i derfor et problem med Diatom alger, bør man egentlig undersøge akvariet for en tilstedeværelse af Cyano også.
Samtidig med at Diatomalgerne er beskrevet som havende et symbiose forhold til Cyano, er det også beskrevet at bl.a.
Hornblad(Ceratophyllum demersum) og vandpest (Egeria densa) tilsvarende kan indgå symbioseforhold med
Cyano bakterien.


 

Grøn svævealge (Green water)

Grøn svævealge (Green water)
Den grønne svævealge kan være noget af et bekendtskab. Hvis man oplever noget sådant, er der 2
muligheder, enten at mørklægge akvariet totalt i en uges tid, eller ved svære tilfælde, som det ovenfor viste,
at indsætte et såkaldt uv-filter, det vil dræbe algerne...
Så snart algerne er ved at aftage i forbindelse med anvendelse af uv-filteret, anbefales det at overgå til
udelukkende at anvende dette når akvariets lys er slukket. Årsagen er, at uv-lys ødelægger chelateringen
på mikro gødningen, hvorved den bliver ubrugbar for planterne. Når algerne er helt væk og vandet klart,
anbefales det at frakoble uv-filtret.


Årsagen til alger kan være mange, men alle er stort set relateret til de 5 punkter, som er nævnt i det tidligere afsnit, så jeg vil prøve at anskueliggøre, hvad det er jeg mener, ved at tage nogle eksempler fra virkelighedens verden.

Det er ofte nævnt, at Co2 tilsætning i et vist niveau (30 ppm) forhindrer alger, det vil jeg kalde lidt overvurderet, at man piller en enkelt bestanddel ud og giver den "master degree" i algebekæmpelse, det vil jeg vove at påstå, simpelthen ikke passer og tror, at de der har beskrevet det, har haft de andre parametre på plads og akvariet har haltet. Herefter, tilsætter man så Co2 og ser pludselig en kæmpe forandring, så er det jo klart at man oplever Co2 som "gud" i denne forbindelse.

Jeg har faktisk lige oplevet noget tilsvarende! I December 2008, lagde jeg mit eget akvarium om, så alt skulle starte forfra. I mellemtiden har jeg haft utrolig svært ved, at komme nogle diatom(brun) alger til livs, de blev ved at komme igen, til trods for, at der på alle fora, inkl. dem der kun beskæftiger sig med alger står skrevet, at det er en alge der er forbigående i startfasen og at lys,lys, lys og lys får denne alge til at forsvinde.
Nu har jeg nok 5x så meget lys i forhold til de fleste, altså hvad der svarer til en rigtig god dagsbelysning i nærheden af de 100.000 lux, så der er sgu masser af lys; men det gjorde ingen forskel!
Så snakkede jeg med én fra Århus, som jeg arbejder lidt sammen med, han spurgte hvad temperatur har akvariet?
Temperatur? øhhh... det ved jeg faktisk ikke.. de sidste 25 år mindst, har jeg ikke brugt varme på, det har altid været tilstrækkeligt! Nu er det jo vinterperiode, og der er nok lidt køligere, end der plejer at være, og samtidig kom jeg i tanke om, at jeg nu har åbent akvarium og hængelys, og i den forbindelse er temperaturen altså faldet godt 1 grad. Jeg skrev mig det bag øret og tjekkede da jeg kom hjem, 23,2 grader...tjahhh.. det var nok lige i underkanten, for tidligere plejede det at ligge omkring de 25-26 grader!

Jeg fik fremskaffet et varmelegeme og fik det sat til.. på 26 grader, og det er så senere reduceret til 25 grader. 3 dage senere var disse alger borte, og ikke nok med det, planterne har fået ny turbo installeret og væksten er gået betydeligt op, så i forbindelse med den oplevelse, kunne jeg så påstå at det er den parameter der er "gud"... men det vil jeg så ikke!

Det er helt klart, at alle 5 parametre er afhængige af hinanden, og at man ikke kan pille en enkelt ud, og sige at den er vigtigere end andre. Så der er lige noget her at holde sig for øje i forbindelse med algebekæmpelse.
Jeg er helt sikker på, at det er disse parametre, der er afgørende for, hvorvidt man døjer med alger eller ej, og ikke indholdet af fosfat og nitrat, som ofte bliver nævnt... det tror jeg simpelthen ikke på.

 


 

Grøn pletalge (GSA)
Grøn pletalge (GSA)
Den grønne pletalge, optræder udelukkende hvis der er mangel på fosfat i akvariet. Så hvis du har den, skal
du helt klart have kontrolleret om din makro gødning er tilstrækkelig.
Algen, er også set optræde i forbindelse med dårlig cirkulation, selv om der var tilsat tilstrækkeligt med det
omtalte næringsstof, så det bringer os tilbage til de 5 parametre og hvor vigtig cirkulationen er for at bringe de
enkelte nærings-stoffer til planterne.
Der er mig bekendt ingen dyr, hverken fisk, rejer eller snegle, der æder denne pletalge.
Algen kan iøvrigt også sætte sig på ruderne i akvariet, her er de på ligefod med de der sætter sig på planterne
ekstremt hårde og næsten umulige at skrabe af og på planterne kan det ikke lade sig gøre uden man skader den.
Ved fosfat mangel, vil man også ofte på visse Cryptocoryner, kunne se en mørkfarvning samt en meget lav, og
krybende vækst, bladene kan ligefrem ligge helt plant med bundlaget. Det er ikke, som nogen tror, et artsspecifikt
forhold for den pgl. plante, men slet og ret næringsmangel, altså mangel på fosfat. Planten vil også ofte have
dværgvækst, da væksten reduceres voldsomt ved fosfatmangel, så en sådan Cryptocoryne vil både flade ud over
bunden, være mørkfarvet og have nærmest dværgvækst.

Et par eksempler mere.

Iøvrigt tror jeg også, at jeg er den eneste der har talt om en plantes immunforsvar, hermed mener jeg, at en plante der har det godt, hvor alle betingelser for dens vækst og livsførelse er tilgodeset, sådan en plante vil kvittere med en homogen vækst.
Man ser aldrig en plante, der har disse forhold være overbegjort med alger, eller have kedelige farveløse blade eller hvor bladene er smeltede og lignende... derfor immunforsvar... planten afviser disse angreb af alger, fordi den netop fungerer tip top, og den står ikke og lækker næringsstoffer og kulhydrat via bladene... til forskel fra planter, der f.eks. bare mangler et eneste næringsstof, de mistrives, fordi deres interne procedurer ikke kan fungere, der er flere af næringsstofferne, der er af afgørende betydning for flere af de andre processer, der foregår i en plante, bl.a optagelse af jern og kalium, som forhindres ved magnesium mangel. Flere steder i landet, er der faktisk mangel på magnesium i vandet, hvilket i stor udstrækning betyder, at akvarister disse steder, vil have ekstremt svært ved, at få noget som helst til at gro i deres akvarium, nogle af disse steder er vestkysten Esbjerg og hvert fald op til Ølgod kanten, Silkeborg og Skive området er også med og formentlig flere.. det er bare lige dem jeg har i hukommelsen.

Hvis vi nu forestiller os et sådant akvarium, og man køber og sætter ny planter i et sådant, så kommer en ny plante med nogle resourcer indbygget, enten fra gartneriet eller en anden akvarist der har styr på plantedyrkning, men det går kun godt et stykke tid, for den kan jo netop ikke længere få sine behov opfyldt. 
Så er planten egentlig meget smart indrettet, idet, den kan genbruge dele af de stoffer den allerede har brugt til at danne blade af.. disse gødningsstoffer er:
Fosfat
Kalium
Klor
Magnesium
Molybdæn
Natrium
Nitrogen
Zink
som planten kan flytte og bruge til ny vækst, disse stoffer kaldes mobile næringsstoffer.
Det begynder den så at gøre brug af, og dermed kasserer den det, eller de gamle blade, som den flytter disse stoffer fra og de fungerer nu ikke længere efter hensigten. Plantens læbespalter står nu og lækker næringsstoffer direkte ud i vandet, inklusive kulhydrat, som er direkte guf for alger, såvel som for diverse mikroorganismer, som formentlig er med til at accelere processen. Nu kommer der alger og formentlig i massevis, især på plantens blade og langs bladkanterne, det ses gang på gang, og årsagen er den samme hver gang... manglende gødning til planterne...
Nu er vi så derhenne, hvor nogle vil sige jamen.. jamen.. jeg tilfører aldrig gødning, og mine planter gror fint, og der er heller ikke alger, i det mindste ikke noget af betydning...
Nej, det har vedkommende sikkert ret i, men så vil jeg også med sikkerhed sige, at det er et akvarium der kører med lavt lys, måske endda meget lavt lys, men lige tilstrækkelig til, at det tilfører nok energi, til at planterne kan overleve, samt, at der sikkert også foretages et ugentlig vandskifte og der er formentlig også en del fisk. Både vandskift og fisk(foder), er med til at tilføre ny næring til planterne og er man så heldig, lige at bo det sted, hvor vandet også indeholder tilstrækkeligt med jern og magnesium osv... jamen, så kan det da sagtens lade sig gøre... men tag samme akvarium og flyt det over til genboen på den anden side af vejen og foretag vandskift der, så kan det være, at det ikke fungerer hvis han f.eks. er tilsluttet et andet vandværk som har andre og måske utilstrækkelige værdier.

Det samme gør sig gældende, mere eller mindre, for folk der har et akvarium under nogle forhold der ligner ovennævnte, men som kan klare sig med en universalgødning købt i akvarieforretningen ala tropica eller profito eller hvad de nu hedder, men disse gødninger, dur ikke til at køre et akvarium som jeg f.eks. gør, hvor der er fuldt knald på lampen og planterne kører i højt gear, der skal helt andre boller på suppen, i form af nuanceret gødning, så man er helt sikker på at planterne har adgang til alle de gødningsstoffer, som de har brug for, det er nemlig anseelige mængder, der kan omsættes i et sådant planteakvarium, og i den forbindelse, er de nævnte parametre af helt afgørende betydning for at noget sådan fungerer.
Bare den mindste uregelmæssighed, så straffer planterne en i løbet af meget meget kort tid... faktisk mere eller mindre fra dag til dag. Det svarer til f.eks. en ferrari i høj fart kører galt, ja, så sker der også noget i en fart og det er nøjagtigt det samme i high-tech akvariet!

Man kan også forestille sig det forhold, hvor der er et vist niveau af lys, god Co2 tilførsel og en passende temperatur, altså hvor alle forhold er moderate og der f.eks. tilføres gødning, som hvis akvariet kører på højeste gear et sådan højt næringsniveau, kan være lige så slemt som for lidt, der skal dog en hel del til, da planterne sagtens kan klare, at arbejde med et vist overskud... men symptomerne på dårlig trivsel,  vil stort set være det samme, som ved næringsmangel og planten vil ikke kunne fungere optimalt. Dette forhold, vil også resultere i mistrivsel og dermed igen alger... faktisk er det sådan, at planter der mistrives, i relation til det nævnt ovenfor, er medvirkende årsag til en acceleret algevækst og forekomst...
Denne lækning af næringsstoffer, kan så tildels fordeles i hele akvariet, hvilket minimerer algevæksten, eller algerne har betydeligt vanskeligere ved at etablere sig, hvis der hele tiden er et flow forbi, som fjerner og fordeler disse næringsstoffer... så derfor er det rigtig godt med god cirkulation, da den tjener flere formål på denne måde!

En måde at afgøre, hvorvidt der er tale om under eller overgødskning, er ved at se på planten, vokser den, er der tale om overgødskning og vokser den ikke, er der tale om undergødskning...dette skal ses i forhold til algeproblemerne.

Nu skal i så ikke tro, at jeg ikke har alger, det har alle, men de skal helst holdes på et sådant niveau, at man nærmest skal lede efter dem, det synes jeg personligt er acceptabelt.... Et eksempel er et lille 30 liter akvarium, som jeg har til at stå, med et lille indvendigt filter, her hjælper algerne mig med at holde øje med om filtret trænger til at blive renset... for når flowet fra filtret aftager, så er der i løbet af nogle få dage grønne slimede trådalger.... så renser jeg filtret, fjerner hvad jeg kan manuelt af disse alger, og sætter filtret tilbage, nu med fornyede kræfter... nogle få dage efter, så synes disse trådalger slet ikke... så flow er vigtigt, ikke bare i selve vandet, men også i overfladen.......

 



alt
alt
Rhizoclonium optræder ofte hvor der er et lille flow, den ligner trådalgerne, men er betydelig mere sart, blød og
slimet at føle på.
Jeg har den ofte selv i et lille 25 liter akvarium. Den optræder hver gang filtret trænger til at blive renset...
Filtret bliver renset og algerne fjernes manuelt med fingrene eller ved hjælp af en pincet, nogle få dage efter
er den væk, så den er nem at håndtere og ikke en af de alger, der bliver hængende i akvariet. Næste gang filtret
trænger, så er den der igen, så egentlig er den lidt nyttig, da den helt klart fortæller hvad tilstand filtret er i, og at
det nu er tid til at der skal renses, så cirkulationen igen kan komme i top.

 

alt


cirkulation og alger markeret
Her kan ses hvilken betydning cirkulationen har overfor Rhizoclonium, i venstre siden kører en ganske
lille pumpe i den orange cirkel, der ses ingen alger... hvorimod i den røde cirkel hvor der ingen cirkulation
er, der trives algen fortrinligt.




Cladophora sp.


Cladophora_klump


Cladophora_sp1
Får man denne alge, skal man regne med at det formentlig bliver en langvarig kamp for at slippe af med den.
I modsætning til andre kendte alger, så er denne meget forskellig fra dem, ikraft af at den mere i opbygning ligner planterne og i praksis stiller de samme krav, bl.a. indeholder den Chlorophyll a og b, som typisk er tilstede sammen med a og b Carotene plus Xanthophylls som fotosyntese pigment. Cellevæggene er meget lig de normale planters og består af cellusose og pictin. Nogle af arterne deponerer Calcium karbonat i cellevæggene.
Der findes en hel del arter af denne alge, som er at finde ibåde  i fersk- og saltvand, dog overvejende i ferskvand (ca. 7000 arter er kendt).
Typen som der er afbildet her er en grøn type, men den findes i flere afskygninger, bl.a. en mere bleg form og de kan også være orangefarvede hvilket skyldes caroten i algen.
Stivelse er det produkt der hovedsagelig lagres af algen. Stivelsen opbevares i Stroma hos chloroplasten. Det er usædvanligt for alger.
Det har en tendens til at give chloroplasten et klumpet udseende. De fleste alger opbygger stivelse i cytoplasmaet

Cladophora
Her i en forstørret udgave.

Med hensyn til bekæmpelse af algen, så er en manuel fjernelse, fuldstændig som hos trådalger,  ved anvendelse af en tandbørste en god ide og en meget ihærdig indsats. Fjern den så snart den opdages og så meget som muligt manuelt.
Brintoverilte kan tilsættes akvariet, som nævnt sidst i artiklen under tips og tricks til alger, Dette har størst effekt, når det bliver tilført i "mørklægningsperioden" , da brintoverilte nedbrydes af lys og derfor vil have en kortere virkning. Pas på ikke at overdosere.
Brintoverilten kan også anvendes som punktbehandling. De steder hvor algen optræder kan ved hjælp af en kanylesprøjte og en kanyle findoseres direkte på algen, som derved bliver oxideret og vil gå til. Vælger man den metode kan det være en rigtig god ide at stoppe filtret,  eller som minimum nedsætte filterydelsen for en periode, så brintoverilten får længst mulig tid i kontakt med algen...

» Der kan ses en liste over Cladophora arter her...

Cladophora_traade

Cladophora er faktisk en meget almindelig alge i Danmark, og kendes som Dusk-vandhår,  eksempelvis er disse 2 arter repræsenteret Cladaphara glomerataog 
Cladophora fracta.
Ofte vil man i naturen, men også i akvariet se Cladophora i duske/klumper, i så tilfælde er den selvfølgeig rimelig nem at håndtere, men man skal ikke lade sig forlede. Formentlig har algen i akvariet , ligesom de arter vi træffer i naturen, forskellige tilstande, der åbenbart hidrører til årstiden, og dermed temperatur og lysniveau. Om foråret er den normalt fastsiddende på sten i nærheden af søbredden eller i vandløbene, men hen på sommeren er den som oftest at træffe som løstliggende eller mellem den øvrige vegetation og kan danne disse småduske, så udseendet veksler både med årstid og voksested.
I Sorø sø er en "specieltype" at finde der vokser på søens såkaldte dybdegrænse for plantevækst, her er der tale om
Cladophora sauteri, som danner kugler tilsvarende den algebold der anvendes i akvariet Aegagropila linnaei.


 

Thorea ramosissima (Thoreaceae).

En interessant "ny" alge, kendskabet er meget begrænset indtil videre, men algen menes at være indført via en trærod.
Derudover bliver den ofte genstand for for vækst af penselalge. Penselaglen ses da også visse steder
på algen på billedet herunder.

Thorea ramosissima (Thoreaceae)

alt

alt

alt

alt

Et par links til andre sider om alger og med gode fotos
http://www.aquariumalgae.blogspot.com eller dette
http://www.theplantedtank.co.uk/algae.htm

 

 


 

Tips & Tricks til Alger
alt

1. Hvis man vil hjælpe algerne lidt på vej, er det muligt at tilsætte 10 milliliter(ml) 3% brintoverilte pr. 100 liter vand (3-3,5 ml hvis der anvendes 10% brintoverilte pr. 100 liter), lad brintoverilten sive ud ved filtrets/pumpens udløb for en hurtig fordeling i akvariet.Brintoverilte i den koncentration er helt ufarligt overfor fisk og rejer osv.. men lad være at sprøjt det direkte på planter og dyr, så er det bestemt ikke ufarligt, derfor som sagt tilsæt det i filter eller pumpes udløb.. Tilsætningen skal foregå i en periode på 1 uge-14 dage, der er tale om daglig tilsætning og den bedste effekt opnås ved at tilføre brintoverilten i den mørke periode, altså hvor lyset er slukket i akvariet, det hænger sammen med at brintoverilte nedbrydes af lys. (Det er muligt at visse rejer, som f.eks. RCS, IKKE har den beskyttelse iform af slimlag hos fisk og vokslag hos planter, hvilket kan gøre dem påvirkelige af brintoverilte og som i sidste ende kan medføre at de dør af det, så derfor denne advarsel. Jeg har ikke hørt om andre rejer der er konstateret ømfindtlige, men nu er der advaret mod det, og så vil jeg samle op på de erfaringer der efterhånden vil komme med og ligeledes liste det her, men som nævnt RCS er muligvis specielt følsomme og tåler ikke brintoverilten)(Det skal lige siges, at advarslen er skrevet på baggrund af en enkelt brugers oplevelse, hvorimod flere andre aldrig har oplevet tilsvarende ved anvendelsen af Brintoverilten, så risikoen er minimal, men det er vigtigt at man under ingen omstændigheder overdoserer, hvorved både fisk, planter og rejer helt klart kan aflives... til gengæld bruges Brintoverilten med forsigtighed og omtanke, så er det alle tiders "medikament", da der ikke efterlades nogen former for giftstoffer, det omdannes slet og ret til rent vand).

Easycarbo

2. Døjer man f.eks. med penselalger på baggrunde og andre genstande i akvariet, kan det lade sig gøre at pensle dem direkte med Easy Carbo under et vandskifte, lad det virke i 5 minutter inden der fyldes vand på igen, dette slår algerne ihjel. En anden metode er at fylde 20-40 ml i en ½ liter blomsterforstøver og fylde op med vand, nu kan man spray algerne direkte også under et vandskifte og lad det igen virke 5 minutter inden der fyldes vand på igen.
 Begge de nævnte metoder er kun for at fjerne de synlige alger og er på lige fod med fisk, snegle og rejer kun symptom behandling, det holder ikke algerne væk, men kan være med til at de ikke er slet så synlige. For at holde algerne stangen, er man nødt til at overholde de 5 parametre der er nævnt i artiklen indledningsvis.

klorin

3. Planter, rødder og andre pyntegenstande, kan gives et bad i en klorin opløsning på 1:19.
Planterne bades i denne opløsning i højst 2 minutter.
Rødder, sten og andre genstande kan gives et længere ophold.
I begge tilfælde gælder det, at man efterfølgende skal skylle planter og genstande, der har været udsat for sådan en behandling, rigtig rigtig godt, der må efterfølgende nærmest ikke være en lugt af klorin at ane, inden planten eller genstanden genplaceres i akvariet.
Denne behandling slår algerne ihjel, men fjerner dem ikke. De skal efterfølgende fjernes manuelt enten med en stiv skurebørste eller lignende. 

4. Blågrøn alge(Cyano bakterie), bekæmpes ved en mørklægning i 4 døgn, i den tid tilsættes brintoverilte efter opskriften i pkt. 1 og fortsætter 1 uge - 14 dage efter mørklægningen er ophørt. Hvis der efter denne periode stadig er blå grøn alge, gentages behandlingen.
Inden mørklægningen går igang, fjernes hvad man kan manuelt, ved at opsuge algen med en egnet bundsuger, samt fra blade og hvor den ellers er placeret.
Skift efterfølgende 50% vand og mørklæg akvariet totalt, tilsæt brintoverilten og således fortsætter kuren til mørklægningen fjernes, her skiftes der igen 50% vand og der tilsættes efterfølgende brintoverilte og kuren fortsætter som nævnt først i afsnittet. 
Co2, samt gødningstilsætning, undlades i mørklægningsperioden, men genoptages straks mørklægningen er overstået. 
4a. Det er konstateret, at pansermaller har en gavnlig indflydelse på hvorvidt denne alge udvikler sig til større partier af akvariet. Pansermallerne foretager åbenbart så megen "rumsteren" rundt i akvariet at Cyano ikke får mulighed for at bide sig fast. Det er et kendt fænomen at Cyano ikke bryder sig om "uro" iform af f.eks. god cirkulation og ligeledes hvis man selv jævntligt forstyrer bakterien i sin udbredelse, nu er der altså mulighed for at "automatisere" processen ved at indføre en mindre flok pansermaller.
Størrelsen på mallerne har dog en betydning, den lille "pygmaeus" er ikke istand til at skabe så megen "virak" at det har nogen indflydelse, der skal nogle flere kræfter til og minimum, er i størrelse med kobber pansermallen..
4b. Som illustreret tidligere i artiklen er det ikke altid at en mørkelægning og brintoverilte behandling slår til eller måske endda flere af dem, så her er der så en mulighed for at sætte ind med euflavin/acriflavin der iøvrigt er samme stof, desværre fås dette ikke længere i handelen, så vi må benytte os af det der findes på markedet. Det er så heldigt at Tetra General Tonic indeholder acriflavin og kan bruges i denne sammenhæng, da jeg ikke selv har afprøvet forløbet med General Tonic, kan jeg af gode grunde ikke anbefale en dosering, så det må komme senere evt. i forbindelse med at nogen gør deres erfaringer med det, men  med euflavin har jeg tilsat ca. 0,5 gram og cyanoen er næsten reduceret til NUL i løbet af 18 dage, det er muligt at en kraftigere dosering kan fremskynde tilbagegangen af cyano'en.
Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på at både euflavin/acriflavin og General Tonic vil farve vandet nærmest neongrønt i den periode hvor det anvendes, men det har helt klart en godt effekt.
4c. Det er konstateret at guppy, i det mindste den Colombianske vildform som jeg holder, også kan gøre indhug i cyanobakterier, de æder den slet og ret.
Jeg har over flere forsøg, tilført et mindre akvarium, med disse guppy, planter der har været totalt indhyllet i cyano bakterie og et par dage senere, er de totalt renset for cyano.

5.Nogle tror, at man i forbindelse med de 5 parametre der er nævnt i artiklen ovenover,  bare bringer de ting på plads, så forsvinder algerne af sig selv, det er bestemt ikke altid tilfældet.
Tag f.eks. en gang penselalge (BBA), har den først fået sig etableret, så sidder de, som jeg nævner i artiklen oftest direkte på en eller anden form for "fødekilde", altså hvor de nærmest sidder ovenpå et eller andet, som fodrer dem direkte med kulhydrat(kulstof). Hvis man i den forbindelse, tror at de forsvinder, ved at man øger cirkulationen, og måske endda eksperimenterer med at man både, øger og sænker cirkulationen og det ingen effekt har.
Så er det ikke ensbetydende med, at en øget cirkulation IKKEhar effekt, det vil den have efterfølgende, ved at begrænse algens mulighed for at etablere sig, men de alger der allerede er etableret og har fået sig "boret" godt fast, de skal selvfølgelig fjernes.
Sidder de på bladene, må man efterhånden som der kommer ny vækst på den plante, fjerne de gamle inficerede blade.
Er det en rod, må man tage den op og klorin/brintoverilte behandle, eller evt. spray den med en Easy carbo opløsning, som nævnt ovenfor og tilsvarende ved en  evt. baggrund der er algeramt og tilsvarende for andet pyntemateriale man måtte have i akvariet.

6. Selvom du starter et nyt akvarium op med reduceret lys, ½ gødningsdosering osv, kan du opleve at få alger.
Som nævnt andet steds, så har planterne en omstillingstid på ca. 14 dage, dvs. de fungerer ikke optimalt og gør det formentlig stadig ikke efter 14 dages introduktion i akvariet, men de er på vej.
Endvidere, er det en kæmpe omvæltning for de fleste planter, at komme fra emerse til submerse forhold, hele plantens virkemåde og struktur skal omstilles, der skal sættes ny blade, der passer til de submerse forhold. Disse blade, er indrettet til livet under vand, mens de blade som planten leveres med, så at sige ikke er egnede til disse submerse forhold. Derfor. kan der ske det, at planten lækker kulhydrat fra bladene ved introduktionen i akvariet, og dette resulterer oftest i at diverse former for algetyper vil sætte sig på planten...
Dette forhold, er der ikke noget at gøre ved, ud over fortsat at gøde, som foreskrevet, og lade planten få den tid, som den skal bruge til at sætte ny submerse blade. Tidsbehovet er forskellig fra plante til plante.
Det man så gør, er efterhånden, som der udvises ny vækst og planten har fået 2-3 ny blade under de ny forhold, så begynder man gradvis at fjerne de blade, den blev leveret med fra gartneriet.
På den måde, bliver man algerne kvit. Der er ingen grund til panik i den forbindelse, algerne smitter ikke til sunde planter, det er et spørgsmål om tid inden denne omvandling er på plads.
Det hjælper intet, at slukke lys og lave mørklægning. Så snart man starter op med lys igen, vil der igen komme alger, denne cyklus skal køres til ende.
Så foretag ikke noget drastisk i den anledning, det er et helt naturligt fænomen, man ikke kan ændre på! 
Fortsæt de gode takter med tilsætning af co2, lys og gødning, jo hurtigere kommer planten igang, og det er det, som det hele drejer sig om!

7. Som bekendt har algerne nogenlunde de samme krav til tilværelsen som planterne og en af dem er afhængighed af lyset.
Gennem en længere periode har jeg eksperimenteret med diverse alger og visse typer bryder sig helt klart ikke om hvad jeg vil kalde et differentieret lys. Hermed mener jeg, hvis man har en alge, der hænger ved og man mener man har opfyldt alle 5 parametre, der er beskrevet her, så er der en mulighed, for at man kan bearbejde algerne
via lyset.

F.eks. har jeg haft en ukendt tråd/slimalge 3 gange, det er en form for svævealge, der dannes i akvariet, den hæfter sig ikke fast på noget, men den danner nogle meget korte tykke tråde som er slimet, sorte eller meget mørkegrå, disse tråde hænger rundt på planterne og efterhånden, som disse under fotosyntesen danne iltbobler, så fanges en hel del af disse tråde af iltboblerne og stiger mod overfladen, hvor de kan ligge sig som en hel grød.
Denne alge kan hænge ved utroligt længe i et akvarium og også være medvirkende til, at der dannes andre kolonier af alger i kraft af denne grød, der danner et helt organisk slimlag mellem planterne i overfladen.

Denne alge har jeg været istand til at få styr på ved at anvende differentieret lys, forstået på den måde, at man kan regulere lyset ved at skrue ned eller op gennem en lysperiode, men man kan også totalt slukke, hvilket var hvad jeg gjorde i den forbindelse.

Lyset blev slukket i 2 dage og tændt igen på 3die dagen, og da var algen slet og ret helt forsvundet,. Der blev ikke foretaget en decideret mørkelægning af akvariet, der blev kun slukket for lyset. Alt andet i akvariet, co2 tilsætning, fodring osv. kørte videre som normalt..
Sommetider, kan det være klogt, at efterligne naturen en smule. I naturen er det ikke normalt, at et vandløb f.eks. står med fuldt blus på i 24 timer i døgnet og året rundt, der vil være skygge dage og regndage, altså vil lyset i intensitet variere meget, og noget kunne tyde på, at visse algetyper bestemt ikke bryder sig om denne vekselvirkning.
Algerne er også længere om at omstille sig til ændringer end planterne er, hvilket egentlig giver planterne en fordel frem for algerne idet planterne sagtens kan tåle, at lyset engang imellem er slukket en dag eller 2...

Så har i virkelig problemer, så overvej at prøve metoden af, jeg vender tilbage med mere når jeg har noget mere konkret, da det lige skal testes yderligere i et par andre akvarier, for at få en ide om hvilke algetyper det evt. vil have en indvirkning på eller det evt. er en generel indvirkning, man vil kunne opleve ved en sådan indsats....


Go' fornøjelse med bekæmpelsen!
alt
©akvariegødning.dk 2010
alt