Her er nogle eksempler på de kategorier af planter vi typisk arbejder med i akvariet. 

 

 
Roset planter som f.eks. Echinodorus, Cryptocoryne og Vallisneria.

 

 

 
Knold plante som f.eks. Nymphea eller Aponogeton og Løgplante som f.eks. Crinum callamistratum

 

 
Rhizom planter med vandret kraftigt rhizom, som f.eks. Anubias, Microsorum og Bolbitis.

 
Stængel plante som f.eks. Bacopa australis og mange flere.


Termer
 

 
Beskæring af rødder/fjernelse af blade inden plantning.

 

Inden plantning i akvariet er det en god idé at korte rødderne op.
Det gør det nemmere at placere og plante den i bundlaget, samt at planten under alle omstændigheder skal sætte/danne ny rødder, så en klipning af rødderne stimulerer egentlig planten til at danne ny rødder hurtigere.
Klip rødderne ca. 2-3 cm fra rodbasis af planten(
illustreret ved den røde linie).
Selv hos Anubias og andre typer af planter i den kategori, kan det være en stor hjælp at korte rødderne op, da disse planter typisk placeres på genstande som rødder f.eks. Det gør det langt nemmere, at styre sådan en plante med henblik på at binde den fast på roden. Efterhånden vil de ny rødder hæfte sig fast på roden og en evt. fiksering,som f.eks. fiskesnøre kan til den tid fjernes.

De yderste blade kan med fordel fjernes(se længere nede i artiklen hvordan), da dette også stimulerer planten til fornyet vækst, fjern aldrig flere end der stadig efterlades 2-3 blade tilbage på planten som minimum(De gamle emerse blade, bruger planten som næringsstof depot, på nøjagtig samme vis, som når der er næringsmangler(mobile næringsstoffer), så når der er 2-3 nye submerse blade, så kan de emerse blade fjernes helt). Ofte modtages planterne fra gartneriet(butikken), i en emers(ovenvands) dyrket form, når planterne kommer under vand(submers), vil de alligevel skulle sætte og danne ny blade til dette formål, bladene ændrer totalt struktur/funktion og tilpasses til det ny liv, som planten nu skal eksistere under. 


Plante dybder
 

Det er vigtigt for visse plantetyper, at de ikke plantes for dybt. Især Anubias, Microsorum, Bolbitis og løg/knold planterne, kan rådne væk hvis de får rhizom og henholdsvis løg/knold begravet i bundlaget.


 
Andre typer som Utricularia gramminifolia skal til gengæld plantes godt dybt i gruset og man skal kun lige ane toppen.


Hemianthus callicthoides 'cuba' og andre helt bunddækkende planter, plantes bedst i små totter med 2-3 cm mellemrum og helst med en smule af grodan blokken siddende fast om rødderne.


Beskæring og deling/formering

  


graesklip
Har du planter af "græstypen" som f.eks. Eleocharis pusilla(parvula) eller Eleocharis acicularis, så kan og skal de klippes ned for at blive tætte som en plæne, klip dem som den røde streg markerer ca. 1-1,5 cm over bunden.
Der vil når der klippes, komme en del afklip op i akvariet, et trick til at minimere "griseriet" er at anvende et forholdsvis stort net til opsamling, hold det over planten samtidig med at der klippes og afklippet vil stige op i nettet. En forudsætning for at dette fungerer er at et evt. filter/pumper stoppes under udførelsen.

Anubias formeres ved, at man klipper eller skærer rhizom over mellem to bladpar, på den måde får man 2 planter. Vil man fjerne blade gøres dette bedst, ved at man hvor bladstilken er fæstnet til rhizom, knækker dette af(den røde pil). Det er forholdsvis enkelt, da stænglen mod rhizom nærmest har en bredere skebladet form og det knækker meget let af.
 
Knoldplanter som f.eks. Nymphea, danner ofte store flydeblade, som kan tage en hel del lys fra de understående planter, hvilket gør dem særlig interessant at regulere ofte. Bladets lange stilk klippes, eller nappes af helt nede ved knolden. Knoldplanterne vil som oftest danne små ny planter i form af udløbere.

Løgplanter og roset planter behandles ens, når man vil beskære og regulere dem, som illustreret, fjerner man de yderste blade rundt om planten, og reducerer dermed dens masse. Echinodorus og Vallisneria typerne, kan man som oftest fjerne de yderste blade, ved at placere en tommelfinger bag det blad man ønsker fjernet og så presse hårdt mod bundlaget, derved knækker bladet af og fjernes helt ved basis, det er den bedste metode, da hele bladet fjernes under ét og der efterlades på den måde ingen bladstumper, der efterfølgende rådner og ser grimme ud.
Løgplanterne vil danne ny små adventivplanter i forbindelse med deres løg, disse kan forsigtigt fjernes fra planten og genplantes.

Vallisneria typerne danner udløbere i form af en rodstængel der skyder ud fra rodbasis på planten og på den måde kan der dannes mange små ny planter. De helt små nu Helanthium(tidligere Echinodorus), men de græslignende typer formerer sig på samme måde i form af udløbere og bliver hurtigt til mange ny planter.

De store Echinodorus sætter blomsterstængler, hvor der efter nogen tid både dannes blomster, men ud fra noderne på denne blomsterstængel, dannes der ny små planter. Planterne dannes uanset om blomsterstænglen er under eller over vand. Der kan dannes 2-3 planter ved hver node. Når de ny planter har dannet rod, kan de enten klippes af ca. 0,5 cm på hver side af planten(den orange linie er klippestedet) eller man kan vride dem af ved at dreje den ny plante mod "moderplanten", dette kræver et "tav" går det galt og rodbasis ødelægges på den ny plante, er den kassabel.

Mosserne er lidt et kapitel for sig, de virker meget naturlige som beklædning af rødder og stenpartier. Mosserne er svære at styre, eller gror let ud af kontrol med mindre man former dem. For at fastholde mosset indledningsvis, indtil det er groet fast på en evt. rod, kan anvendes bomuldstråd, der efterhånden selv går i opløsning, eller evt. fiskesnøre, fint hårnet eller lign.
Nu ville det måske være den letteste vej at klippe dem i form, ligesom man beskærer stængelplanterne, men det er faktisk ikke den bedste idé. Den bedste jf. min erfaring, er at man plukker mossen i den form man ønsker den skal have, altså plukker de små "grene" der efterhånden kommer til at gro ud fra selve mosklumpen ved at anvende fingrene(den orange oval), det er skånsomt overfor mosset og faktisk den letteste måde at forme den på.

De totter man plukker af, kan man anvende til opformering, det kan gøres som anvist i denne artikel.


 

Stængelplanterne er lidt et kapitel for sig, og er som oftest de der kræver mest arbejde for at blive holdt vedlige og i god form.

Processen med regulering er illustreret ved at man følger vejledningen alfabetisk...
Ved A, napper man eller klipper topskuddet af. Ved B fjerner man det nederste bladpar, noderne som bladene sidder fast på stænglen ved hjælp af, er de samme noder, som danner de ny rødder. Den afklippede og regulerede top kan så genplantes og man har i og for sig en ny plante.  Den tilbageværende del af planten, vil nu ud fra det næstfølgende bladpar(node) danne ny sideskud (C), disse kan når de har opnået en ønsket størrelse igen nappes/afklippes ligesom ved A og genplantes, på den måde får man lynhurtigt formeret sine stængelplanter.
Ud fra noderne udvikles der altså både rødder(de såkaldte luftrødder), de tjener både til det formål at forsyne planten med næring og fastholdelse, samt de også bidrager til den naturlige formerings proces for planten(mere om det senere).

V
ed at regulere, eller ændre den højde man afklipper topskuddene i, vil man på den måde også kunne regulere, hvor tæt på bunden de ny sideskud kommer og dermed også hvor tæt plantemassen bliver fra en given højde...
Jo tættere man klipper planten mod bunden, jo mere busket bliver den!

Stængelplanter tager sig absolut bedst ud, når de plantes i større eller mindre grupper.

 
Ved genplantning af sideskud og topskud, kan man anvende disse til at skjule moderplantens luftrødder, som vist på illustrationen ovenfor, det er en helt naturlig process for planten, at danne disse luftrødder, da de indgår i dens chancer for at overleve i naturen.
Kan man ikke lide synet af disse rødder, der kan være ret markante, så er der her en mulighed for at skjule dem ved hjælp af topskuddene.


Luftrøddernes naturlige funktion/formål under naturlige forhold

Hvis en stængelplante får lov at gro, vil den forsøge at hæfte luftrødderne(gul pil) i bundlaget. Får den fat, vil disse rødder efterhånden trække planten ned mod bundlaget, og på den måde vil moderplanten faktisk blive trukket ned i vandret stilling.
Dette har flere fordele for planten med hensyn til dens reproduktion. Der vil bliv skabt afstand imellem de små ny planter(sideskuddene), der efterhånden rodfæstes væk fra den originale plante, desuden vil der blive skabt afstand mellem de ny planter(
blå pile
). Dette sikrer de ny planter bedre adgang, eller i det mindste en større chance for optimale lysforhold på en sådan måde, at de ikke skal konkurrere indbyrdes om lyset, samt om eventuelle næringsstoffer i deres nærområde.
Som tidligere omtalt er det en helt naturlig proces for planten med disse luftrødder, de er simpelthen medvirkende til at sikre artens overlevelse og udbredelse.

 
©