Artikelindeks
Gødnings elementer og deres betydning for akvarieplanten
H(Hydrogen, Brint)
O(Ilt, Oxygen)
Mikro gødning
Mn(Mangan, Manganese)
Alle sider

Cryptocoryne spiralis

 

Mikro gødning

Disse gødninger er kun nødvendige i ekstremt små mængder og er ofte beskrevet som ”spor elementer.” De spiller en vigtig rolle i de biokemiske processer som opretholder livet og er vitale for en god plante sundhed.

  B(Bor, Boron)

Bor absorberes af planten i form af bor (BO33-) og er nødvendig for cellernes membran funktion, rodvækst, transport af kulhydrat, metabolisk regulering, og blomster produktion. Akvariegødning indeholder ofte bor i formen borsyre eller borax (natriumborat)og det er også tilstede i de flestes vandforsyning. Normalt er det usandsynligt at bor mangel vil optræde i akvariet og gødningsstoffet anses ikke for at være en vital del af gødningstilsætningen.

 

 Fe(Jern, Iron)

Jern er en vigtig mikrogødning som bruges i respiration, enzym produktion, og klorofyl syntese. Planterne optager jern både gennem deres rødder og blade.  Som gødning er jern mest brugbart for planterne i ion formen Fe2+, selvom den ved tilstedeværelsen af ilt omdannes til Fe3+, som er vanskelig for planterne at optage. Dette problem kan løses ved at anvende chelater( http://da.wikipedia.org/wiki/Chelat ) eller chelatered jern. (Chelater er opløst organisk materiale som binder til metal og forhindrer dem i at danne større molekyler ved oxidering.) Den mest almindelig chelat som anvendes i gødning er EDTA som for det meste bruges i anvendelsen af chelatered jern (FeEDTA). Fe2+ frigives på den måde langsomt af det chelaterede jern til planterne.Selvom chelateret jern er meget omtalt som en vital del af plantegødningen, er der masser af den i jord- og næringsrigt bundlag. Jern og naturlig organisk chelat kombineret med et bundlag med lavt ilt indhold, sikrer at jern altid er til stede i en tilgængelig form. De fleste akvariegødninger indeholder jern og chelater og skal altid anvendes i akvarier uden jord- eller næringsberiget bundlag.

 

 Cl(Klor, Chlorine)

Klor optages af planterne i form af Klor (Cl-) ioner og bruges til osmose, ion balancen, og også i fotosyntese. Klor er normalt tilstede i tilstrækkelig mængde i hanevand (selv efter brug af deklorering), så det skulle ikke skabe noget nærings problem for planterne.

 

 Ni(Nikkel, Nickel)

Akvarieplanter bruger nikkel som en ion (Ni2+), i ekstrem lille mængde i produktionen af enzymet urease (som nedbryder det nitrogene sammensatte urea til ammoniak). Det er normalt til stede i hanevand og i jord- eller næringsberiget bundlag. Nikkel mangel eller overskud skullei langt de fleste tilfælde ikke kunne optræde under normale akvarium forhold.

 

 Cu(Kobber, Copper)

Planter optager kobber som en ion (Cu2+), både fra vandet og bundlaget, selvom humussyrer og organisk materiale i bundlaget ofte binder kobber og andre metaller, og gør dem utilgængelige for planterne.Kobber er en central del af de enzymer som letter respirationen, men er kun nødvendig i små mængder. Yderligere gødningstilførsel af kobber er ikke nødvendig. Faktisk indeholder hanevandet i de fleste tilfælde mere kobber end planterne behøver, men da de kun har lille eller ingen kontrol over hvor meget de optager, så optager de simpelthen hvad der nu er tilgængelig. Hvis de optager for meget, er resultatet metal forgiftning, som typisk resulterer i brune pletter og opløsning af vævet. Kobber bruges af og til i behandling af forskellige sygdomme eller som algedræber, så brug det med forsigtighed. Den maksimale sikkerhedsgrænse for kobber i vand er meget højere for mennesker: 1,3 ppm (parts per million, det samme som mg/liter) end for fisk: 0,02 ppm. På denne måde, er planter med til at reducere kobber koncentrationen i akvariet, som kan være på et farligt niveau for fiskene, hvis vandet tappes direkte fra hanen. Planter bruges sommetider specielt til det formål at fjerne kobber og andre farlige metaller.