Valg af lys til akvarieplanter.

Et af de oftest stillede spørgsmål, går på lys! Hvilket lys skal jeg vælge hvad er bedst for mine planter, hvad med kelvin, lumen og spekter?Lys er et studie for sig selv, vi har lært at når man udvælger en bestemt farve på et farvekort og får at vide at det er henholdsvis blåt og rødt eller for den sags skyld en anden farve, ja, så er det printet ind i rygraden at det billede vi har af farven er sådan og sådan….. men er det det samme vi ser, jeg tvivler…

 I en af de mange boliger, som jeg efterhånden har boet i, havde vi en radiator der var malet i en bestemt blågrøn/grøn farve…. Utallige gange blev det diskuteret hvorvidt den farve den radiator havde… jeg opfattede den som blågrøn, min ekskone så den som grøn…. Ingen af os er farveblinde og har et ellers nogenlunde normalt syn… hvem, havde ret eller mest ret… ofte blev det løftet i rent spas når der var gæster på besøg, for det viste sig ofte at der var ligeså mange forskellige opfattelser af den farve som der var gæster!

 Dette eksempel nævner jeg her fordi der ofte bliver diskuteret farver på lys også i akvarie sammenhænge, den måde som vi ser og opfatter farver på er unik for den enkelte, det som jeg opfatter som et tåleligt lys med farvegengivelse osv., er ikke ensbetydende med at en anden person vil opfatte denne farvesammensætning på samme måde som jeg… det vil sige at en kombination af forskellige rør der gengiver for mig en meget naturlig og måske perfekt farve, kan opfattes af en anden person som noget helt hen i vejret og måske for ham/hende noget fuldstændig malplaceret og direkte grimt. det er en af de ting, som man ikke kan forholde sig til og gør det decideret umuligt at råde folk til at købe bestemte kombinationer af rør, som lige netop passer til den pågældendes farvesans…

Det er ren æstetik og kan opfattes forskelligt fra person til person! Det man kan gå ind og anbefale og som er uomtvisteligt, er at ”ramme sømmet på hovedet” med henblik på planternes behov, så det vi sigter efter, er at få så optimal en plantevækst som overhovedet muligt, ved at vælge ud fra følgende punkter:

  1. Et farvespekter der ligger så tæt på plantens fotosyntese som muligt.
  2. En lysstyrke(Lumen… watt/l) der gør at selv de nederste dele i et akvarium bliver godt belyst.
  3. Det visuelle indtryk
  4. Ofte stillede spørgsmål om lys… belysningstid, reflektorer osv…. (FAQ)

1. Her har vi så solens spekter angivet som den hvide kurve og planternes ønske om det optimale lys for dem hvad angår fotosyntesen, som jo er plantens ”vitamin” behov for at kunne fungere optimalt …. angivet som den mørke kurve!

solspekter

 Det ovenfor viste diagram, er hvad vi har at gå efter, altså må vi prøve at finde en sammensætning eller en enkelt kombination af rør der følger den mørke kurve….Det kan man gøre ved at sammenligne de enkelte rørs spekter med ovennævnte kurve. Her er et par eksempler på rør der kommer tæt på denne optimale kurve, med de rør vi har adgang til i dag… først et fuldspektret dyrt rør fra Gieseman…

optimalt spekter til akvarie planter
Her er et andet diagram, der viser det perfekte spekter for planterne,
så når man vælger rør, skal spektret ligne dette så meget som muligt.
Det kan gøres ved at anvende enkelte fuldspektrede rør eller ved at
"parre" to rør med forskelligt spekter, så de sammen kommer så tæt
som muligt på det spekter der er vist i diagrammet.
Som man kan se ved at sammenligne med diagrammet over, så følger
dette spekter flot den mørke linie.


Det er meget vigtigt når man udvælger sine rør at man kan vurdere
spektret, jo højere en "spike" er, jo kraftigere lyser røret i dette
område og som man kan se ud fra eksemplet herover, så lyser og
afgiver dette rør 100% i det røde område og kun ca. 30% i det blå område.

Ud fra hvilken spektral fordeling vælger jeg min lyskilde(r)?
Hvordan vælger jeg det rør eller den lampe ud, som vil give det bedste lys, det prøver jeg at give en forklaring på her, hvis vi starter med de forskellige former for klorofyl og øvrigt som "høster" lys til planten, så vil det se sådan ud:



Denne graf er som nævnt for alt lysoptagende inkl. Phycoerythrin(rødt) som er lysoptagende for alger og Cyano bakterie.


Som det ses ud af grafen, er plantens lysoptagende organer mest følsomme i det blå område,
og mindst følsom i det røde område, jo højere grafen er, jo højere er følsomheden og optagelsesevnen
af lys i dette område og derfor har planten lettest ved at optage lyset i det blå område.
Dette sammenholdt med at det blå lys også er det mest energirige, skærper kravet til det røde lys i intensitet, altså
en højere peak i det røde lys for at tilgodese planten, det er måske lettere at forstå hvis jeg lige nævner dette forhold,
Lys er energi i form af fotoner. Lysets energimængde afhænger af, hvilken bølgelængde lyset har. Jo lavere bølgelængden er, des mere energirigt er lyset. Ultraviolet lys og lys i den blå ende af spekteret indeholder en stor mængde energi. Faktisk indeholder blåt lys (400nm) omkring 10 gange så meget energi som gult/grønt lys (550nm).
Så ikke nok med at plantens fotooptag er svagere jo længere man kommer mod det røde område, det er også betydeligt mere energifattigt og det aftager hurtigere gennem vandfasen, hvilket altsammen er med til, at det er vigtigt at prioritere det røde afsnit langt højere end det blå.
Hvis man nu spejler disse kurver vertikalt, så vil det være nemmere at se hvordan det optimale lys gerne skulle
komme til at se ud i den spektrale fordeling fra en given lyskilde, idet de højeste steder på grafen, der som
nævnt er de mest lysfolsomme på denne måde vil blive vendt om og vi får nu et indblik i hvor i den
spektrale fordeling der er mest behov for at prioritere lyset, jf. nedenstående...


Hvis man nu tager og sammenligner denne graf med spektret på det rør, som man har tænkt sig,
så kan man f.eks. indsætte den opgivne graf fra lysproducenten og placere den ud for de tilsvarende
indtegnede nanometre, på den måde kan man se om lysets graf overstiger, matcher eller det er under
det niveau, som klorofylet har vist os der er behov for.


Her er spektret fra Osram 827 skubbet ind i forbindelse med den ideelle kurve
(en smule fortegnet, men ikke meget), som det ses opfylder ikke engang 827
den totale røde spektrale fordeling, men det kan forhåbentlig give en idé om
hvad det er man skal sammenholde i forbindelse med valg af rør.


Her er der tale om Osram 865


Her er begge rør skubbet ind i en helhed, så man kan se den samlede spektrale
fordeling med Osram 827 og 865 i kombination. Nogle høje peaks i både blåt og
grønt, er ensbetydende med at det samlede lys, især det mere grønne, giver et
mere naturligt lys for os at se på.
At 827 topper i peak langt over hvad der er nødvendigt for at tilgodese
klorofylet, skal ses i sammenhæng med den fra filtrering af rødt lys,
der samtidig foregår ned gennem vandfasen, her aftager det røde lys langt
hurtigere end det blå. Derfor, er det faktisk en fordel, at der er højere peaks end den
ideelle kurve angiver, hvorimod der er rigeligt blåt, da det stort set ikke
bremses af vandfasen.

For at vise, at der også kan være andre rør, der kan være interessante i denne
sammenhæng, vises her en kombination af Osram 827 og Hagen aqua glo. 
Jeg har aldrig fået afprøvet dette rør, og mener, at det "kun" findes i en T8 udgave.
Men det vil helt klart være et rør jeg skal have afprøvet, hvis det skulle dukke op i
en T5 udgave. Det er det eneste rør, jeg har kunnet konstatere, der har så højt
et rødt indhold og samtidig et rigtigt fint blåt område.

giesemann midday spectrum new

 

Gieseman midday

narva_958_bio_vital_spekter

Narva Bio vital
Et andet fuldspektrum rør der har været oppe og vende på det sidste, men som man kan se ud af kurven, så slår det stadig ikke det røde område i et 827 og 865 rør og for den sags skyld heller ikke Giesemann midday, som stadig har rødt peak over 600 nm, det har Narva ikke. Det man skal være opmærksom på i forbindelse med disse rør, er at de kan være med en farvekode 9xx, hvilket i skrivende stund, ofte har indflydelse på hvor mange lumen disse rør afgiver i forhold til rør med farvekode 8xx. 9xx rørene kan i flere tilfælde kun have det halve lumen af 8xx rørene, hvorfor de vil afgive et svagere lys, og som beskrevet tidligere er lumen afgørende for hvor langt røret er i stand til at sende lyset ned i vandet, hvor der er brug for det. Så det er også en parameter man skal holde sig for øje. (f.eks. har Osram 827 i T5 54 watt udgaven, 5000 lumen, hvorimod Narva biovital i samme udgave har 3600 lumen, hvilket sagtens kan have indflydelse på hvorvidt du vil have held med de laveste planter eller ej, endvidere har røret en uv-stråling, og som bekendt har uv en uheldig indflydelse på mikro gødningens chelatering, som bliver ødelagt og gjort ubrugeligt for planterne, så det er helt klart et rør, som jeg personligt vil have betænkeligheder ved at anvende.).


Og så to rør der kan kombineres og som i øjeblikket er den billige løsning….Begge rør er fra Osram

osram 827

Osram T5 FQ 54W 827 HO
osram 865

 

Osram T5 FQ 54W 865 HO

Det der er så svært at finde optimal i diverse lamper/rør er at finde en rimelig god dækning i det røde område og det kommer vi altså tættest på ved disse kombinationer med de rør der er på markedet i øjeblikket (2008).

 2. Et rørs farvekode fortæller lidt om rørets farvespekter, altså hvor befinder vi os henne i farve spektret. Det er som regel angivet på det enkelte rør eller på pakningen man køber det i …evt. kan man søge disse oplysninger hos producenten på internettet…

f.eks. betyder en farvekode 865

8 er Ra indexet, jo højere tal jo højere er man på hvor naturligt røret gengiver farver(den belyste genstands farve)

65 er en angivelse for rørets farvetemperatur i kelvin her 6500 kelvin

For de der vil vide lidt mere om dette ang. Ra index og kelvin henvises til http://da.wikipedia.org/wiki/Farvetemperatur

Men helt kort kan siges omkring kelvin grader, at jo højere tal kelvin angives i, bevæger vi os mere og mere op i det blå område og jo lavere i det røde….

Det grønne område i et rør udnyttes for så vidt ikke af planten men reflekteres, men det kan være med til at give et indtryk af at planterne ser mere frodige og grønne ud!
Det er der så kommet lidt mere viden om, se denne artikel om hvad det grønne lys betyder for planten...

3. Et rørs lysstyrke angives i lumen og fortæller noget om hvor kraftigt og hvor dybt(mængden af lys), som røret er i stand til at afgive og dermed hvor langt lyset egentlig er i stand til at nå ned i akvariet. Dette forhold er meget vigtigt, hvis vi ønsker at holde vore planter lave, især ved forgrundsplanter som f.eks. Hemianthus callicthoides ’cuba’, glossostigma og andre tilsvarende planter.

Hvis man vil have røde planter, så skal der også en vis lysintensitet til ellers bliver de grønne og ligeledes vil mange planter gerne have en del lys tilført de nederste blade, ellers mistes de ret tidligt, og står som stammer i en granskov.

Hvordan du regner belysning ud ved hjælp af lumen og lux, kan du finde en formel på i denne artikel Generelt planteakvarium

En anden måde er den traditionelle watt pr. liter regel, som er

  • 0,3 to 0,5 watt fra lysstofrør pr. Liter til planter med lavt lysbehov.
  • 0,6 to 0,8 watt pr. Liter til planter med moderat lys behov.
  • 0,9 og højere watt pr. Liter til planter med højt lysbehov.

Denne regel er baseret på det gennemsnitlige lumen styrke fra standard lysrør.

Ofte stillede spørgsmål om lys, er en føljeton, hvor der hele tiden opdateres med ny viden omkring lys, og er en opsummering af spørgsmål der tidligere har været rejst om forskelligt om lys. så klik på linket hvis du vil have det sidste med :-)