Ofte stillede spørgsmål om lys

Sp1.: jeg har ikke så kraftige og mange rør og kan jeg ikke bare skrue op for belysningen til f.eks. 12 timer?

Sv1.:det kommer lidt an på hvad man vil... 
du kan ikke kompensere for at et svagt lys når helt ned med en rimelig effekt til bunden, der skal der noget power til.... det er særdeles anvendeligt ved lavtvoksende planter, eller planter man ønsker at holde lave.... 

alle planter strækker sig efter lyset også akvarieplanter... ved lavt lys, opnår du meget nemt at få lange ranglede planter og ved høj lys kompakte og det er det der udnyttes ved bl.a. H.C. cuba ..... og lign. planter, der ønskes holdt lave og bunddækkende.. 
Et højere lysniveau er også med til at accelere vækst, sammen med co2 tilsætningen, gør det at planterne kører i højeste gear... 

Mange steder in real life ved flodsystemer i troperne, er der dagslys på måske 12 timer, men solen bevæger sig over himlen, ligesom hos os -  og træer og hvad der ellers måtte være skygger tit af for vandløbene, så dagslys længden ligger i snit omkring de 8 timer.... dette taget i betragtning, så belyser mange faktisk mere end der gøres in natura, da man er oppe på 10-12 timer.... 

Planterne fortæller egentlig selv hvornår de har fået tilstrækkeligt lys, jeg har ofte nævnt det i forskellige fora, ikke alle er lige gode til det, men de fleste stængelplanter, især de fintløvede er nemmest at se fænomenet på, de lukker nemlig sammen i skudspidsen, når de har fået nok lys....

Natlukket Rotala wallichii
Her ses fænomenet ved en Rotala wallichii, man kan tydeligt se at de øverste blade er trukket op i forhold til stænglen. 

Det er en god ting at sætte sin belysningstid efter det, så minimerer man livsbetingelserne for algerne.... planterne fortæller simpelthen, at nu har de fået lys nok....
det kan variere en smule fra plante til plante, men med et moderat lys i størrelsen under 0,7 watt pr. liter, ligger det mellem 8-10 timer.... 

prøv selv at holde øje med det fænomen, hvis du har nogle af den slags planter! 
 

 jeg har også, hvilket jeg ikke vil anbefale generelt, haft tæt beplantede akvarier til at køre med lys døgnet rundt.... der er tale om svagere lys f.eks. 15-30 watt på 120 liter, med et ret godt resultat, også uden de store alge problemer og low-tech.... men det kan også komme til at volde rigtig mange problemer og der skal ikke være andet lys til stede, som kan få det til at variere i lys mængde.... men som sagt det er kun noget man skal eksperimentere med hvis man har en del erfaring og det kræver ret tæt beplantning, for at være succesfuldt. 

En anden ting er, at man skal ikke belyse under 6 timer, ellers får planterne ikke tilført den energi, som de har behov for..... gør man det, kan man opleve lige så kedelige tilfælde af algeudbrud, som ved for meget lys... da algerne jo som bekendt er mere nøjsomme....

Sp2.: Hvor meget øger reflektorer effektiviteten af lysstyrke/intensitet?

Sv2.: Alt efter afstand fra lampe til overflade af akvariet, men typisk vil en god mågevinge reflektor øge rørets styrke med op til 50%, eller sagt på en anden måde, har du 40 watt, vil det med reflektor mere eller mindre svare til et 60 watt rør!!

Sp3.: Har fået læst mig til at GroLux skulle være det samme som Osram Fluora - men at det ikke afgiver så mange Lumen.

Fandt en spændende side:

http://www.waynesthisandthat.com/fluorescent.html
Planterne længere nede på siden voksede faktisk rigtig godt under normale køkken og bad lysstofrør.

Stadig lige forvirret:

http://www.aquaticplantlife.com/article-plant-lighting-requiremen...

"Research has shown that that maximum growth of most plants is better achieved with cool white fluorescent lights rather than the blue-red phosphors. Experts say that there is no advantage in using blue-red fluorescent tubes except to make the tank look good. Examples of such tubes on sale are Grolux, Plant-Gro, Plant Light, Vita Light and Optima. These tubes cost more and may make you tank look better for aesthetic reason, but the extra cost cannot be justified in terms of plant growth."

Hvis bare de normale, billige cool white lysstofrør i byggemarkederne ikke fik akvariet til at se så grimt gult ud

Det er da synd, at websiden ikke lige skriver sine videnskablige kilder, så vi kan læse om hun eller han har fortolket forskningen korrekt. Hvad siger hele Danmarks Ullits til den påstand?

Sv3.: Jeg skal indrømme, at jeg går ikke særlig meget op i det videnskabelige på området... en af grundene er, at der stadig er en hel masse uudforsket omkring planter og lys,,, 
En af tingene der er oppe og vende idag er de såkaldte par-værdier til angivelse af lysets kvalitet overfor planter, det er muligt, at der på et tidspunkt kommer noget fornuftigt op omkring det her, men i dag er det en jungle, derfor har jeg valgt at anbefale ud fra hvad jeg har af egne erfaringer med lys og plantevækst, og jeg er ikke helt enig omkring det der står på de sider der er henvist til ...

En af de ting jeg vil ligge hovedet på blokken på, er som det også er nævnt, at det er de mest traditionelle rør der faktisk er bedst egnet til lys til planter, og det er det røde område,der også er nævnt og faktisk illustreret ved en graf hvordan planterne ser lyset i forhold til os.. det er jeg sådan set enig i, men, at der også vil komme ændringer til det efterhånden, som der kommer mere viden på området...

Det jeg går efter, er det røde område, for det er helt klart det mest betydende for planten, at det så for nogen ser ud a.h. t. i deres akvarium, er jeg sådan set lidt ligeglad med, gider man ikke se på den farve, så kombiner det med noget lysere eller mere blåt om man vil, det vil give et lidt mere "spiseligt" lys for vores opfattelse af hvordan lyset præsenterer sig...
Jeg prioriterer fortrinsvis planterne og deres vækst..

Der er virkelig stor stor forskel på hvor gode rørene er til planterne..
fiskene er stort set ligeglade med farver, hvem ved hvordan de opfatter det, men jeg vil tro at de mest opfatter reflekteret lys og det påvirkes jo af de omgivelser der er i området...

Som sagt ser jeg på lysets kvalitet i farvespektret i det røde område, jeg har endnu ikke set et rør der ikke har tilstrækkeligt blåt ,inklusive 827 røret, til at varetage plantens behov for den farve.. Men det røde er svært, da det aftager meget hurtigt ned igennem vandet og mod bunden af akvariert, hvor netop de små og lave planter står ... der skal en god effekt til at sende lyset helt derned... Kommer der ikke nok, så vil planterne rejse sig og gro mod lyset længere oppe, i håb om at finde bedre lys og dermed kunne overleve... Er det en plante der ikke kan rejse sig på den måde, vil den miste grønkorn i bladene og blive mere eller mindre cellofanagtig for til sidst at dø pga. den manglende energitilførsel fra lyset... 

Så næstefter at prioritere rørets farve ud fra det farvespekter røret har, vil jeg prioritere lumen (lumen hænger til dels sammen med rørets watt forbrug, da et højere watt forbrug også ofte afspejler et større output i lumen). Lumen er den styrke røret lyser med, (intensitet, kraft eller hvad vi nu skal kalde det), og for mig er det et mål for, hvor godt røret er istand til at nå dybt ned i vandet med så at sige hele farvespektret... Det er netop det jeg personligt har imod grolux typerne af rør, de har et teknisk fint spekter, men de har et ekstremt dårligt output, altså dårlig lumen værdi og dermed, når de ikke langt ned i vandet: 
Samtidig bryder jeg mig ikke om dem, da de på mig virker noget poppede og formentlig er udviklet til forretningerne med bagtanke, så de vil kunne præsentere fisk osv. mere farvestrålende end de egentlig tager sig ud i de naturlige omgivelser, på nøjagtig samme måde som en slagterforretning med respekt for sig selv anvender specielt røde rør, der fremhæver kødets røde farve i en frisk kulør... og det er for mig et eller andet sted sminke... så derfor, ser jeg efter ,hvad der for mig er et naturligt lys og hvordan forventer jeg at tingene vil se ud under naturlige forhold og det vælger jeg mine rør ud fra...

I tidens løb har jeg prøvet flere forskellige rør, hvis man ved hvad man vil med dem, kan de alle have sine fordele på forskellig vis, eller ved specielle sammensætninger, men så skal man nok have nogle konkrete formål og det vil gøre det hele endnu mere forvirrende, hvis jeg går nærmere ind på det, så det vil jeg undlade....

Så for at summere op, er det sådan jeg udvælger...
1. spekter der tilgodeser plantens behov for rødt (827, 830 og 840 i lysfarve)
2. Lumen, (jo flere, jo bedre, jo dybere når lyset ned i akvariet)
3. Tilpasning til ens eget farvesyn/opfattelse(850,865 for at give et mere naturligt helhedsindtryk af dagslys, men rørene alene til belysning af planter, ville jeg ikke vælge)
4. Reflektorer for alt i verden de giver en god portion mere lys i den rigtige retning uden at det koster strøm)
5. Hold overfladen rimeligt fri for alt for mange flydeplanter, da de kan tage enorme mængder af lys fra resten af akvariet)
6. Skift vand ca. 25% om ugen, det frisker vandet og farven i vandet op, vandet er bærer af farvestoffer og partikler der standser lyset, så dette forhold forbedres også, samtidig med de andre fordele der er ved vandskifte ... gammelt vand kan blive utrolig gulligt farvet og det er en af årsagerne til at farve 827 også opfattes som værende rødgult.
7. Skift rørene når de er brændt ud, effekten aftager med tiden, et T8 rør er udbrændt efter ca. 10 mdr, T5 holder ca. 3,5 år ved op til 12 timers daglig drift, tænder og slukker du dine rør tiere, så aftager holdbarheden..
8. Vælg rør med kode 8xx fremfor 9xx, da de ofte har op til dobbelte antal lumen.

Man kan købe enkelte rør, der indeholder både det gode i 827 og 865, men så skal man være parat til at betale mindst det dobbelte... Det er jeg for nærig til og jeg kan heller ikke se nogen umiddelbar fordel ved det...
Så gå til den lokale elektriker, han kan altid skaffe de bedste standard rør og de er fuldt på højde, med hvad der kan købes til dyre penge i specialforretningerne(akvarieforretningerne)...

Som sagt, har jeg prøvet en del rør, men er også som oftest blevet skuffet og er vendt tilbage til især 827, det er uovertruffet i den røde andel... og er så heldigvis også et rør man kan købe overalt... stort set...

fluoroscent_codes

Klik på billedet for at få en større version.

erfaring give noget helt andet i udslag på spektrometre, par-værdi målere osv osv...
Så jeg anser erfaring, for at være en stort set mere betydende parameter i det her...Dette er data på det 827 rør, jeg selv bruger, det er på 5000 lumen og jeg kender ikke andre der har så højt output, efter et år ligger det stabilt på 4500 lumen og holder det til det er brændt ud efter ca. 4 år, og til en pris på godt 100,- kr., må det vel siges at være en billig investering og så er det samtidig knald godt til planterne.
Jeg har prøvet 927 versionen, men det har svært ved at få planterne til at boble, så derfor gik jeg tilbage til dette rør, især da jeg fandt ud af, at 927'eren faktisk kun har et lumen på godt 1900, så det er over det dobbelte dette rør har i forhold...

Nu skal det så også lige siges at de informationer vi normalt kan finde omkring rør, er i forbindelse med en test-måling i fri atmosfære, og altså ikke noget der er testet, ved at foretage målinger på rørenes diverse forskellige værdier 50, 60 cm nede i akvariet, under lige så stor vandsøjle, det vil formentlig give nogle helt helt andre værdier, og mange af de målinger der forefindes på par-værdier osv.. er i forbindelse med gartnerier eller tilsvarende, hvor lyset måles på borde og altså i fri luft.. og det vil efter min mening og

Sp4.: Hvad forskel er der på T5 og T8 rør?

Sv4.: T5 rør er mindre i diameter helt nøjagtigt 16mm imod T8, som er 26mm.
T5 rør er kortere i forhold til hvor mange watt røret er på, f.eks er et 54 watt T5 HO 114,9 cm et nogenlunde tilsvarende 58 watt T8 rør har en længde på 150 cm.
Det vil sige at der så også er en anden fordel ved T5 i forhold til T8, nemlig at man på den samme længde faktisk får tilført flere watt pr. centimeter rør...
Hvis vi holder os til eksemplerne bliver det
T8 = 0,387 watt pr. cm
T5 = 0,47 watt. pr. cm

T5 er altså mindre i diameter og man kan placere dem meget tættere sammen hvorved lysudbyttet ligeledes øges...

Sidst men ikke mindst er der økonomi i at anvende T5, da de i skrivende stund holder op til 3-4 gange længere end tilsvarende T8 rør...
Et gennemsnitligt T8 rør har en holdbarhed på ca. 8000 timer, hvorimod T5 har en holdbarhed på 18-24.000 timer som det normale, nogle har endda en holdbarhed helt op til over 40.000 timer...

T5 rørene forringes ikke så hurtigt som T8, jf. ovenstående... typisk mister de 10 procent af deres lysudbytte i løbet af de første 5000 brændetimer, hvorefter de er stabile og ikke taber yderligere før de løber ud efter de ca. 18.000 timer...
Disse tider er opgivet efter en brugstid på ca. 12 timer i døgnet, tændes rørene tiere f.eks hvis de kun er tændte i 3 timer ad gangen, så halveres rørenes levetid.

Her er et eksempel på et Osram T8 rør og dets data for levetid.

Som det fremgår af skemaet, forringes T8 røret noget hurtigere, allerede efter 2000 timer er der mistet 10 procent af lys-udbyttet, og forringelsen fortsætter lige til udløb af rørets levetid, efter 8000 timer har røret mistet 20% og er tjenlig til udskiftning hvis man anvender det til plantebelysning.
Der sker hele tiden noget i lys-industrien og der er meget stor forskel på hvor længe rørene holder og noget tyder på at tendensen hos T8 rørenes holdbarhed også er for opgående.

Ca. 10 mdr. holder et T8, hvorimod T5 holder ca. 3,5 år.
Osram t8

 Klik på skemaet for en større version.
Her er tilsvarende skema for et Osram T5 HO 827/54w lumilux interna, informationer for begge rør er hentet i Osrams hovedkatalog.

osram t5 827

 Klik på skemaet for en større version.
Her er et skema fra Osram der oversætter gamle farvekoder til nye og vice versa

Samtidig kan man se hvor mange pulvere der er anvendt til fremstilling af røret og det Ra-index og kelvin værdi, jeg formoder dog at røret med gl. farvenr. 25/740 skal være 4000 og ikke 40000 kelvin.

Klik på billedet for en større version.



Vanddybder og lysets evne til at trænge ned.

Viste målinger på nedenstående diagram er foretaget i Lake Kinneret, som svarer til de fuldt optrukne streger, de punkterede linier er et gennemsnit af forskellige søer, hvor der er foretaget tilsvarende målinger.


Som det ses af kurverne er lyset i området omkring og over 600 nm stærkt aftagende dette område er det røde lys, jo længere man kommer ned i dybde, jo mere bremses lyset. Derfor er det så vigtigt at man får optimeret sit lys især i det røde område, som det fremgår af kurverne, knækker det røde lys langt hurtigere end det blå.


Lux måling foretaget på et 530 liters akvarium som har en dybde på 60 cm.
De enkelte målinger er vist i den dybde, som de er foretaget i, i akvariet, altså umiddelbart under lampen, lige under overfladen, halv dybde(30 cm) og ved bunden.
Som det fremgår af illustrationen, er der god grund til at udskifte rørene når de er omkring et år gamle.
Målingen blev foretaget i forbindelse med konstaterede algeproblemer, som ikke kunne henføres til andet end evt. lyset, da rørene blev skiftet var algeproblemet ret hurtigt ovre, især diatom alger kan i denne forbindelse være et problem. I den senere tid er Rør-producenterne blevet "flinke" til også at oplyse at T8 rør har lang holdbarhed, enkelte er angivet til at holde lige så længe som T5-rør, men det er ikraft af denne måling modbevist, at det ikke har noget på sig, så det anbefales at skifte T-8 rør når de er omkring 12 mdr. gamle.
Lysudfaldet, fra akvariet, blev i samme ombæring målt, udenfor akvariets ruder kunne der måles 200 Lux, så det må konstateres at lyset holdes i akvariet i stor udstrækning så længe der er vand i akvariet, vil ruderne virke som en form for spejl og være medvirkende årsag til at lyset reflekteres rundt i akvariet med et begrænset tab af lys til følge.

Som det også kan ses, aftager selv ny rør ret hurtigt i intensitet ved passage af vandfasen og er meget minimeret ved bunden af akvariet, så der er måske en forklaring at finde her for de der ligesom har oplevet, at deres planter gror bedre når de først har opnået en vis højde og lykkes at komme op i en højde hvor de kan optage mere lys.


God fornøjelse med belysningen.